Træning af teknik og rytme på en pumptrack bane

Hvad er en pumptrack?

En pumptrack er en bane, som kan bruges på både BMX, Dirt jump, Hardtail (MTB), Mountainbike, og hvis den asfalteres, løbehjul, løbecykler, skateboard og rulleskøjter – stort set alt på hjul. En pumptrack er simpel og begyndervenlig, men alligevel rummer den utroligt mange timers sjov, leg og aktivitet, for alle niveauer, hvor du virkelig kan få pulsen op, samtidig med at du har det sjovt.

En pumptrack består af mindre bump, hop, bakker og pukler, samt sving. Den fungerer ved, at du pumper fart i din cykel, henover de mange udfordringer, og køre hen over de forskellige hop på pumptracken. En pumptrack er ideel til at træne og forbedre sin teknik og rytme, og ikke mindst sin kondition. Det er nemlig hårde end man lige skal tro, at tage et par omgange på den ellers simple bane.

Derudover kan pumptracks baner kan opføres i alle typer af størrelser, og til alle typer af brugergrupper, lige fra den nye på to hjul, til den toperfarne mountainbikerytter eller BMX-kører. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Falle’s Sti- og Sporbyg har et stort kendskab til cykelmiljøet og samtidig den rette ekspertise til at opføre og anlægge en pumptrack, så det passer til cykelmiljøets ønsker og behov. Derudover har vi også opnået erfaring udenfor cykelmiljøet, så vi også kender behovene for bl.a. løbehjul og skateboard, hvis der er tale om en asfalteret pumptrack.

Pris og anlægstid på en pumptrack

Prisen på pumptracks varierer meget, alt efter dit behov samt hvilket materiale anlægget skal etableres i. Det er klart at en asfalt pumptrack koster mere end en pumptrack i jord med stenmel på, men til gengæld er asfalt-udgaven også næsten 100% vedligeholdelsesfri. Det tager i alt 2 til 6 uger at etablere selve anlægget, fra første spadestik til at pumptracken står køreklar.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud på en pumptrack

Du er meget velkommen til at kontakte mig, for at høre mere om pumptrack og andre typer af cykelbaner.

Jeg tager gerne en drøftelse om jeres ønsker, behov og budget. Herefter kan jeg sende jer et uforpligtende tilbud på den ønskede pumptrack eller cykelbane.

Du kan ringe til mig på telefon 53 38 85 01 for at aftale nærmere. Eller du kan skrive til mig på e-mail fallesenbmx@gmail.com.​

Se vores video fra åbningen af Houlkær Pumptrack

Åbning af den asfalterede pumptrack i Houlkær 2020

I videoen ovenfor, kan du se den officielle åbning af vores asfalterede pumptrack i Houlkær ved Viborg. Viborgs borgmester Ulrik Wilbek holdt tale og klippede efterfølgende snoren, til den eksklusive cykelbane, som nu er åben for alle. ​Pumptracken benyttes nu flittigt hver eneste dag, både af folk på BMX, mountainbike, rulleskøjter, løbehjul og skateboard. Målet med denne pumptrack, var at omfavne en meget bred brugergruppe, hvor der skulle være plads til såvel erfarne som helt nye på hjul. Pumptracken indeholder derfor både små og lette udfordringer, samtidig med at der er mulighed for at de erfarne, kan prøve kræfter med svære og tekniske hop samt manøvre. Denne pumptrack er placeret ved Houlkær Hallen, hvor både skole, SFO, fritidsklubber og foreninger har mulighed for at benytte den. Cykler du et smut forbi Houlkær Pumptrack kan du være helt sikker på, at der altid er folk i gang på cykelbanen.

Skal vi også anlægge din pumptrack?

Uanset om den skal laves i asfalt, jord, grus eller et andet materiale, og uanset hvilken målgruppe pumptracken skal være tiltænkt, vil vi altid gerne give vores input og idéer, til netop dit projekt. Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information.​ Vi tilbyder anlæg til både små fritidsklubber og større institutioner, såvel offentlige som private, og har en bred og specialiseret erfaring indenfor området.

​Vil du se flere af vores cykelbaner og pumptracks? Så hold dig opdateret, vi opdaterer løbende her på hjemmesiden med billeder. Vi har indtil nu bygget: 48 projekter

Skal din pumptrack være nummer 49?

Kontakt

​​Øster Teglgårdsvej 8A

8800 Viborg

​Telefon: 53 38 85 01

E-mail: fallesenbmx@gmail.com

CVR: 39573024

instagram_round  Find os på Instagram

Bliv ringet op!

Udfyld formularen herunder og jeg kontakter dig hurtigst muligt omkring din opgave.​

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt