Falle’s Sti- og Sporbyg ejes og drives af Anders Fallesen. Jeg er 23 år, bosat i Viborg og derudover brænder jeg for at give folk på to hjul et smil på læben. Det er netop derfor at jeg har valgt at gøre dette til min levevej.
Min personlige interesse for sporbyg startede i Hullerne Dirt Jump, som ligger i Viborg. Det er Danmarks ældste dirt jump cykelbane.
Erfaring og forståelse af cykelbaner og pumptrack
Jeg har været ansvarlig for, bygget og vedligeholdt dirt jump banen i Viborg, gennem de seneste 10 år. Al min fritid gennem mange år, er gået med at bygge dirt jumps, pumptracks og mountainbike spor i og omkring Hullerne, samt at være frivillig sporbygger for Viborg Mountainbike.
Dette har givet mig den erfaring, som gav mig muligheden for i foråret 2018, at rejse til Trysil i Norge i et halvt år, for at bygge mountainbike spor og teknikbaner på fuldtid. Eventyret i Trysil har givet mig en masse erfaring og inspiration, til at bygge lige så imponerende mountainbike spor, dirt jumps og teknikbaner herhjemme i Danmark.
I min tid i Trysil lærte jeg meget om opførelsen af de forskellige typer af baner, og jeg byggede blandt andet også pumptracks, mountainbike spor, teknikbaner og mindre typer af cykelbaner, i fællesskab med byggeteamet i Trysil Bike Arena.
Min egen erfaring på to hjul, spænder bredt, da jeg både har cyklet mountainbike, downhill, enduro, BMX, Dirt jump / Hardtail, trial og racercykling på landevej. Jeg er desuden udlært tømrer, så jeg elsker at være kreativ med features og elementer.